Indlæg

Onlinekursus - Nyt online kursus skal gøre kunstig intelligens til det nye elektricitet

Nyt online kursus skal gøre kunstig intelligens til det nye elektricitet - Artikel - Onlinekursus.dk

Kunstig intelligens kan komme til at ændre vores økonomi, som elektricitet gjorde for 100 år siden, men det kræver, at folk blive specialiseret i kunstig intelligens først, og det skal et nyt online kursus hjælpe med.

Kunstig intelligens kan blive lige så vigtig i forhold til at ændre vores økonomi, som elektricitet gjorde for 100 år siden, men det kræver et nyt arbejdsmarked for folk, der er trænet til at bruge kunstig intelligens. Derfor har Andrew NG, som står bag Google Brain og tidligere leder af Baidu’s kunstig intelligens afdelingen, netop annonceret fem online kurser om kunstig intelligens. Det skriver Fast Company.

Folk der deltager på deep Learning specialiserings kurset, der kan tilgås gennem Coursera, vil blive specialiseret inden for kunstig intelligens på forskellige områder. De får mulighed for at få erfaring, som kan blive brugt i sundhedssystemet, til sprog forståelse og andre ting.

“I dag, hvis du vil lære deep learning, så er der en masser mennesker, der søger online, læser tonsvis af forskningsartikler, læser blogindlæg og ser YouTube-videoer. Jeg beundrer det, men jeg vil gerne lære folk, hvordan man kommer helt ind under huden på kunstig intelligens,” fortæller Ng til Fast Company.

Det er nødvendigt, at der kommer nye eksperter på området, hvis kunstig intelligens skal blive så stor som elektricitet, og de store tech-virksomheder har brug for eksperter, der ved noget på området, mener Ng.

Jeg håber, at vi kan bygge en kunstig intelligens drevet fremtid…

Læs hele artiklen om “Nyt online kursus skal gøre kunstig intelligens til ”det nye elektricitet” her: https://universe.ida.dk/artikel/nyt-online-kursus-skal-goere-kunstig-intelligens-til-det-nye-elektricitet-50711/

Onlinekursus - Find det næste her

Onlinekursus - Find det næste her

TURISME: Kissimmee i den amerikanske delstat Florida ønsker, at skandinaviske rejsebureauer lærer feriedestinationen bedre at kende, og har derfor lanceret internetbaseret undervisning.

Det spektakulære bynavn Kissimmee, der let kan forenkles til blot ’Kiss Me’ (kys mig, red.), har lavet et næsten ligeså spektakulært tiltag.

Experience Kissimmee har udviklet en sjov og professionel uddannelsesplatform for rejsebureauer i Danmark, Norge, Sverige og Finland i tæt samarbejde med Icelandair. Idéen er, at de forskellige bureauer skal lære Kissimmee og ferieområdets muligheder bedre at kende via et engelsksproget online-kursus.

Alle de skandinaviske rejseaktører, der ønsker at deltage, kan lave en gratis tilmelding på www.kissimmee.experttraining.eu, og så kan man ellers gå i gang med den interaktive træning på alle typer digitale platforme.

Online-kurset indeholder oplysninger om, hvordan man som rejsebureau sælger Kissimmee bedst muligt til potentielle kunder. Kurset indeholder materiale præsenteret med både video, tekst og billeder, og man skal gennem flere øvelsesspørgsmål.

Når alle deltagende rejsebureauer har gennemført træningen, bliver man stillet over for en eksamen for at få udstedt et officielt certifikat.

Spændende turistattraktioner

Det grundlæggende formål med online-kurset er, at skandinaviske rejsebureauer skal uddannes ordentligt i, hvad Kissimmee og det centrale Florida byder på. Kissimmee ligger tæt på flere verdensberømte forlystelsesparker og unik natur, hvor forskellige typer af aktiviteter er muligt.

Byen Kissimmee finder man i nærheden af Kissimmee River i Osceola County i Florida, og det populære turistattraktion og vådområde Everglades National Park ligger ikke langt fra byen. Kissimmee har omkring 50.000 indbyggere og er et yndet rejsemål for familier.

Kissimmee ligger også i umiddelbar nærhed af den store forlystelsespark Walt Disney World, og i storbyen Orlando finder man forlystelsesparkerne Universal Studios og SeaWorld.

Experience Kissimmee er den officielle turistmyndighed i Osceola County, og den har budt på ferieoplevelser i mere end 50 år. Området råder over 50.000 indkvarteringsmuligheder i forskelligt prisleje og mere end 25.000 feriehuse. Der er otte millioner overnattende gæster hvert år.

Kissi… a’hva-for-noget?!

Og hvor stammer det særprægede navn Kissimmee så fra? Navnet blev angiveligt til mellem 1750’erne og 1850’erne, da soldater jagede…

Læs hele artiklen om “Florida-by laver online-kurser for skandinaviske rejsebureauer” her: https://standby.dk/florida-by-laver-online-kurser-skandinaviske-rejsebureauer/

Onlinekursus - Find det næste her

Onlinekursus - Find det næste her

Universiteter kan tjene millioner af dollar på at tilbyde online-kurser målrettet folks karriereforløb. Jagten på en bæredygtig forretningsmodel er nu indstillet på markedet for efteruddannelse. KU holder den ideologiske fane højt og prioriterer indhold frem for indtægt.

To af verdens førende mastodonter på hver sit område indgik for nylig en aftale med vidtgående perspektiv.

På den ene side af bordet sad repræsentanter for AXA, et af verdens førende forsikringsselskaber med 165.000 ansatte fordelt på 64 lande over hele verden. På den anden side sad repræsentanter for Coursera, der er verdens største platform for de populære MOOCs – Massive Open Online Courses. Virksomheden samarbejder med 150 universiteter over hele verden, herunder flere danske universiteter såsom Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Aftalen mellem AXA og Coursera giver de 165.000 ansatte i forsikringsgiganten mulighed for at få efter- og videreuddannelse via nogle af de mange MOOC-kurser med førende professorer inden for en række forskellige områder såsom ledelse, datalogi og digital markedsføring, så de kan blive bedre klædt på fagligt til fremtidens arbejdsmarked.

”Vores branche gennemgår en hurtig forandring, og at give vores medarbejdere direkte adgang til den bedste akademiske viden vil hjælpe dem og styrke deres færdigheder,” sagde Rino Piazzolla, HR-chef i AXA, ved offentliggørelsen af samarbejdet.

Den nye aftale er bare den seneste, som Coursera har indgået, siden selskabet med 27 millioner studerende i ryggen åbnede for sin nye forretningsstrategi sidste år. Coursera har allerede nu lavet 90 tilsvarende partnerskaber med store koncerner som L’Oreal, PayPal, Bank of New York Mellon, Danone, JP Morgan Chase og Air France-KLM samt offentlige organisationer i lande som USA, Pakistan, Egypten, Malaysia og Singapore.

Det er også et eksempel på, hvordan MOOC-bølgen har skiftet kurs gennem de sidste fem år. Da bølgen skyllede ind over kloden tilbage i 2012, var der meget fokus på, at kurserne var gratis. Nu skulle undervisningen demokratiseres. Nu kunne en landmand fra Senegal, en læge fra Sydkorea eller en lærer fra Syddjurs pludselig blive undervist kvit og frit af nogle af verdens førende professorer fra verdens mest anerkendte universiteter.

Men jagten på en bæredygtig forretningsmodel har betydet, at fokus for platforme som Coursera er skiftet til beskæftigelse, efteruddannelse og jobfremmende kurser. Det gratis indhold på kurserne bliver gradvist mindre og mindre. Nu handler det mere om at klæde medarbejdere fagligt bedre på og styrke deres professionelle kompetencer, så de står stærkere rustet til fremtidens teknologiske arbejdsmarked. Omkring 40 pct. af de nye MOOC-kurser, der blev udbudt sidste år, er inden for områder som forretningsførelse og teknologi.

Nogle af verdens største platforme for MOOC, såsom Coursera, Udacity, FutureLearn og edX, med tilsammen omkring 50 millioner studerende i ryggen har på hver sin måde skruet op for indtjeningen.

Forretningsmodel i støbeskeen

Verdens største platform for MOOC, Coursera, har taget forskellige skridt for at øge indtjeningen. Selv om undervisningen er gratis på de kurser, som udbydes via Coursera, kan kursisterne betale typisk 49 dollar (ca. 310 kr.) for at få et certifikat som bevis på, at de har gennemført et kursus. Halvdelen af pengene går tilbage til det pågældende universitet, der har stået for selve undervisningen.

Så når over 4.500 kursusdeltagere fra Københavns Universitet har betalt et gebyr for at få et kursusbevis, får universitetet kun lov til at beholde halvdelen af beløbet.

Coursera har også lanceret en abonnementsordning. I stedet for at betale for hvert enkelt kursus kan folk nu betale et fast beløb på mellem 39 og 89 dollar om måneden, hvilket giver adgang til en pakke af kurser inden for ét af de ca. 180 specialer.

Coursera har også åbnet for at tage en kandidatgrad online. Folk kan f.eks. tage en MBA på det amerikanske University of Illinois til 22.000 dollar – knap 140.000 kr. – eller en kandidatgrad i ’Innovation og entreprenørskab’ på HEC Paris til 20.000 dollar. Og det er kun begyndelsen. Coursera har et mål om at lancere 15-20 kandidatprogrammer inden udgangen af 2019.

Verdens næststørste platform – edX – med 11 millioner kursister går samme vej. EdX annoncerede i begyndelsen af i år sin første kandidatgrad i samarbejde med Georgia Tech til en pris på i omegnen af 10.000 dollar. Som udgangspunkt er platformens op imod 1.500 kurser gratis, herunder også de mange kurser i det såkaldte MicroMaster-program. Dog skal kursisterne betale for at få et certifikat.

EdX blev grundlagt i 2012 i et partnerskab mellem Harvard University og Massachusetts Institute of Technology, der til sammen kastede 60 millioner dollar ind i projektet. Siden er der kommet flere millioner dollar til. Adm. direktør for edX, Anant Agarwal, forventer, at selskabet er økonomisk bæredygtigt i 2020.

De andre store platforme følger i samme spor. Den britiske MOOC-udbyder FutureLearn med seks millioner kursister har i samarbejde med Deakin University fra Melbourne i Australien lanceret de første fulde syv kandidatgrader i MOOC-format. De handler bl.a. om cybersikkerhed og ledelse og koster typisk op til 24.000 britiske pund – ca. 194.000 kr.

FutureLearn har også lanceret en ny prispolitik, så f.eks. kursister skal betale 30 til 90 dollar for at få ubegrænset adgang til kursusindholdet.

Verdens femtestørste platform, Udacity, går sine egne veje. Den samarbejder tæt med forskellige store virksomheder som Facebook, Google og verdens største teleselskab AT&T, der gerne vil tiltrække dygtige medarbejdere med de rette kompetencer til konkrete job. AT&T har f.eks. betalt Udacity 3 millioner dollar for at udvikle en række kurser, i håb om at koncernen kan rekruttere nye talenter.

Udacity har et særligt jobprogram, der kan minde om en slags praktikplads. Det fungerer på den måde, at arbejdsgiveren fortæller, hvilke kompetencer man har brug for, hvorefter Udacity så foreslår en kandidat eller to. Kandidaten arbejder så på prøve i typisk tre måneder i virksomheden, og i den periode tager Udacity et gebyr på 10-20 pct. af lønnen.

Udacity har også oprettet en stribe jobmålrettede kurser – kaldet Nanodegrees – inden for områder som webudvikling, dataanalyse, Android-programmering, kunstig intelligens og selvkørende biler. Disse kurser koster typisk…

Læs hele artiklen om “Vi kunne tjene kassen på at lave kurser om kanariefugle” her: https://www.mm.dk/artikel/vi-kunne-tjene-kassen-paa-at-lave-kurser-om-kanariefugle

Onlinekursus - Find det næste her

Onlinekursus - Find det næste her

Over én million studerende fra hele verden har meldt sig til et onlinekursus på et dansk universitet i løbet af de seneste fire år. Københavns Universitet tegner sig for over halvdelen. Store internationale koncerner bruger de såkaldte MOOCs til efter- og videreuddannelse af deres ansatte.

Studerende fra hele verden kan i dag sidde hjemme i sofaen ved deres computer og blive undervist af professorer fra danske universiteter.

Med få klik kan de få adgang til et menukort af gratis undervisningstilbud på højt niveau og dykke ned i Søren Kirkegaards filosofi eller lære nyt om vindenergi. De kan gå på opdagelse i nordisk mad, blive undervist i social entreprenørskab eller fordybe sig i global sundhed.

Hovedparten af de danske universiteter er sprunget på en af de største og mest perspektivrige nyskabelser inden for undervisning de seneste mange år; de tilbyder de populære kurser kaldet MOOC – Massive Open Online Courses – som de seneste fem år har bredt sig med lynets hast.

Ved årsskiftet havde over 58 millioner mennesker verden over tilmeldt sig mindst ét MOOC for at blive undervist af topprofessorer fra selv verdens mest anerkendte universiteter som Harvard, Oxford og Stanford. Over 700 universiteter tilbyder nu disse gratis onlinekurser.

Alt tyder på, at udviklingen bare vil fortsætte de kommende mange år. Store koncerner med over 100.000 ansatte laver partnerskaber med udbyderne af disse kurser, så medarbejderne kan få en efter- og videreuddannelse. Dermed kan de sidde hjemme om aftenen eller i weekenderne for at lære nyt, uden at skulle rive en uge ud af arbejdskalenderen.

Foreløbig har godt én million meldt sig til et kursus på et af de danske universiteter i løbet af de seneste fire år. Københavns Universitet ligger klart i front. Universitetet sprang som et af de første i Skandinavien med på bølgen. Siden 2013 har over 500.000 personer tilmeldt sig et af universitets kurser, og næsten alle er udlændinge.

Til sammenligning har universitet i dag knap 39.000 studerende immatrikuleret. Og antallet af nye MOOC-studerende ventes at stige kraftigt, når universitetet om kort tid i et samarbejde med andre universiteter fra fire kontinenter tager hul på en serie af nye kurser om FN’s 17 verdensmål for nogle af klodens største udfordringer.

Professor Flemming Konradsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er ansvarlig for universitets MOOC-strategi og er en af landets mest vidende om fænomenet. Han vurderer, at MOOCs vil blive en endnu større del af fremtidens universitet.

”Der er ingen tvivl om, at vi set fra både et fagligt og et brandingperspektiv er nået meget længere ud i verden til utroligt billige penge. Vi har høstet nogle fordele af, at vi har kunnet fagliggøre nogle område, hvor vi forsknings- og uddannelsesmæssigt står stærkt,” siger Flemming Konradsen.

Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er også for længst hoppet med på MOOC-bølgen. Foreløbig har 245.000 studerende tilmeldt sig et af DTU’s kurser. Også Copenhagen Business School, CBS, satser på MOOCs, og her har foreløbig 200.000 studerende fra hele verden meldt sig til et af de mange kurser. Syddansk Universitet og Aarhus Universitet er også så småt kommet med på bølgen, mens universiteterne i Aalborg og Roskilde foreløbig klapper hesten.

Revolution eller luftkastel

Fageksperter har stået i kø for at lovprise perspektiverne, siden MOOC-bølgen for alvor begyndte at skylle ind over kloden tilbage i 2012.

De mest optimistiske mener, at MOOC er den største revolution af undervisningssystemet i over 100 år. Online-undervisningen kan mindske kløften mellem verdens rigeste og fattigste lande, fremføres det, når millioner af mennesker verden over pludselig kan få adgang til viden fra nogle af verdens førende tænkere og professorer.

Samtidig kan kurserne være med til at sikre den nødvendige arbejdskraft med de rette kompetencer til virksomhederne i vores teknologifokuserede industri 4.0-fremtid. Universiteter kan brande sig og tiltrække både flere traditionelle studerende og forskere, og så kan perspektiverne i MOOC lægge en dæmper på de eksploderende globale udgifter til undervisning.

En af de globale pionerer på området, Sebastian Thrun fra it-platformen Udacity, har ligefrem spået, at der blot vil være 10 universiteter tilbage i verden om 50 år. Et af hans mest hypede kurser i MOOC-epokens begyndelse handlede om kunstig intelligens og havde 160.000 tilmeldte studerende fra 190 lande. Kurset blev oversat af frivillige til 44 forskellige sprog. Ud af de 23.000 personer, der gennemførte hele kurset, fik 248 af de onlinestuderende den maksimale score ved den afsluttende eksamen, hvilket ikke lykkedes for en eneste af de 200 studerende, der fulgte Thruns ’analoge’ undervisning på Stanford University. Den bedste af de studerende på Stanford kom ind på en plads som nummer 411.

Men der er også mange kritikere af MOOC, der ikke deler optimisternes jubelvisioner. De afviser at, MOOC nogensinde kan erstatte den klassiske campus-undervisning, hvor underviseren sidder ansigt til ansigt med de studerende.

Hvem der får ret, kan kun fremtiden vise. Men meget er allerede ændret i løbet af de sidste fem år.

Tag nu bare et eksempel som selskabet Coursera, der på rekordtid er blevet verdens største platform for MOOC-kurser med over 27 millioner kursister. Virksomheden samarbejder med over 150 universiteter fra 29 lande – herunder også Københavns Universitet, DTU og CBS – og har over 2.000 onlinekurser. Coursera fik sin første million brugere hurtigere end Facebook. 3 ud af 4 kursusdeltagere er fra andre lande end USA, og 9 ud af 10 deltagere er over 22 år.

Administrerende direktør i Coursera, Rick Levin, mener, at MOOC ikke har disruptet uddannelsesområdet, som mange ellers har hævdet. Han mener, at MOOC har disruptet arbejdsmarkedet.

For den typiske MOOC-kursist er ikke den unge traditionelle universitetsstuderende. Det er derimod de folk, som har forstået behovet for ’livslang læring’. De er typisk mellem 25 og 45 år, og de tager et MOOC for at fremme deres professionelle karriere. De har nået et stadie i livet, hvor de ikke bare kan hive tid ud af kalenderen til at gå på universitet, men kan klare studierne om aftenen eller i weekenden.

”Universiteterne er vores partnere, ikke vores konkurrenter. Så på den måde er der ikke tale om disruption af de videregående uddannelser. I hvert fald ikke endnu. Den disruption, vi skaber, er på arbejdsmarkedet. Du kan se tonsvis af folk på LinkedIn, som poster deres Coursera-certifikater på deres profil, og det er nu blevet et signal til arbejdsgiverne om, at det vil fortsætte med at vokse, da flere arbejdsgivere begynder at ansætte folk på baggrund af disse kvalifikationer,” forklarede Rick Levin i en CxOTalk før sommerferien.

Københavns Universitet viser vejen

Københavns Universitet er Danmarks førende inden for MOOC, både målt på antallet af deltagere og kurser. Universitetet har foreløbig lanceret 12 forskellige kurser, og 6-7 nye er i støbeskeen – alle sammen via Coursera.

Universitetets menukort over MOOC-kurser består bl.a. af Søren Kierkegaards filosofi, globale sundhedsudfordringer, diabetes, forfatningskampe i den muslimske verden, tiden efter det arabiske forår samt skandinavisk film og tv.

Hver femte kursusdeltager kommer fra USA, men også folk fra lande som Kina, Indien og Brasilien er flittige deltagere på KU’s kurser. Faktisk udgør danske kursusdeltagere kun knap 4 ud af 100 deltagere.

Professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet underviser selv på kurset ’Introduktion til global sundhed’, som har kørt flere gange og efterhånden er nået op på godt 100.000 deltagere samlet.

”Coursera har nogle utrolig dygtige analytikere, som på forskellige måder hele tiden undersøger, hvad København Universitet kan sælge, og hvad vores brand er. De fortæller os, om Niels Bohr stadig er et hit, eller om vi har en helt specifik og særlig underviser, som vi må brande på en MOOC. Vi har indtil nu ikke ladet os påvirke så meget af, hvad de finder frem til i deres analyser. Måske vi kommer til det på sigt. Men vores mål er jo ikke at tjene penge på MOOCs,” siger Flemming Konradsen.

Over en halv million har indtil videre meldt sig til et af universitetets kurser. Men ligesom erfaringerne fra andre universiteter i verden har vist, oplever København også, at kun omkring halvdelen af de tilmeldte kursister reelt bliver aktive. Og kun godt 1 ud af 10 gennemfører hele kurset.

Foreløbig har over 28.000 gennemført et MOOC-kursus på KU, mens kursusvideoerne er blevet set over 4 millioner gange. Og over 4.500 deltagere har valgt at betale typisk 49 dollar – svarende til ca. 310 kr. – for at få et certifikat på at have gennemført kurset, som de kan vise til f.eks. en arbejdsgiver. Heraf får universitetet halvdelen af gebyret, mens Coursera beholder den anden halvdel.

De første kurser kostede typisk 400.000-500.000 kr. at tilrettelægge og gennemføre, men i takt med at teknologien hele tiden bliver bedre, og man har høstet nogle erfaringer, koster det nu ’kun’ typisk 250.000-300.000 kr. at producere et MOOC-kursus, fortæller Flemming Konradsen.

Han har store forventninger til de nye kurser, som er i støbeskeen om FN’s 17 verdensmål, som stats- og regeringsledere fra hele verden blev enige om for snart to år siden. De handler om at løse mange af klodens største udfordringer inden år 2030 som f.eks. at udrydde ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed og bekæmpe klimaforandringer.

Københavns Universitet er gået sammen med 16 andre universiteter fra hele verden for at tilbyde kurser, der skal klæde deltagerne på til at indfri verdensmålene. Hvert kursus er bundet op på en FN-organisation, en stor ngo-organisation eller offentlig myndighed, som sammen med kursusdeltagerne skal arbejde sammen om en konkret opgave.

På et af universitetets MOOC-kurser skal deltagerne f.eks. arbejde sammen med FN’s Befolkningsfond, UNFPA, for at finde løsninger til at reducere omfanget af barnebrude og -brudgomme, omskæringer og fremme brugen af prævention. Andre af Københavns Universitets kurser har fokus på vand, turisme, spredning af global antibiotikaresistens samt luftkvaliteten og dets sundhedsskadelige virkninger.

”Der er stort pres fra…

Læs hele artiklen om “En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser” her: https://www.mm.dk/artikel/en-million-har-meldt-sig-til-danske-universiteters-onlinekurser

Onlinekursus - Find det næste her

Onlinekursus - Find det næste her

Digital og online uddannelse har bevæget sig fra niche til verdensomspændende succes med gratis kvalitetsprodukter. Potentialet er enormt – ikke mindst for udviklingslandene.

I den danske skoledebat er der ofte fokus på de udfordringer, børn og unges stigende tendens til at have øjnene klistret til en smartphone eller tablet giver i undervisningen. For selv om tablets ofte bliver brugt konstruktivt i undervisningen, betyder de små skærme også distraktioner og koncentrationsbesvær. Men potentialet i digital uddannelse, der bæres frem af øget internet-adgang og billigere smartphones og tablets overalt i verden, overstiger langt disse udfordringer. Især hvis man bor i et udviklingsland.

Fra Harvard til Duolingo

For blot 10-15 år siden var digital og online læring stadig en niche med begrænset omfang og succes. Siden da har udviklingen af software gjort digitale læringsværktøjer både interaktive og underholdende. Online uddannelse er gået ind i en ny fase og i dag udbyder selv et af verdens mest prestigefyldte universiteter, Havard University, en bred vifte af online kurser – nogle af dem gratis. Ifølge universitetet selv ønsker de at gøre viden og læring tilgængeligt for alle, også dem der ikke har mulighed for at få en uddannelse fra Harvard. Mange sproginteresserede kender også Duolingo, der siden lanceringen i 2012 har vundet stor popularitet med sin spil-agtige opbygning, der kombinerer indlæring med leg. I skrivende stund udbyder Duolingo kurser inden for 23 forskellige sprog – med flere under udvikling – og har cirka 150 millioner registrerede brugere verden over. Et andet eksempel på, at digitaliseringen har demokratiseret vores adgang til viden, er den brugerdrevne encyklopædi Wikipedia, der i skrivende stund rummer artikler om knap 5,5 millioner emner i den engelske udgave.

”Til hvem som helst, hvor som helst”

En af pionererne inden for moderne online-uddannelse er Salman Khan, der i øvrigt selv er uddannet på Harvard University. For ti år siden hjalp han en af sine yngre kusiner med skoleopgaverne – og efterhånden som flere og flere af hans kusiner og fætre spurgte ham om hjælp, begyndte Khan at optage små videoer til dem, hvor han forklarede matematiske formler og lignende. Det blev starten på den internationale non-profit uddannelsesorganisation Khan Academy, der blandt andet med støtte fra Gates Foundation tilbyder ”gratis verdensklasse-undervisning til hvem som helst, hvor som helst”. I dag tilbyder Khan Academy online undervisning fra børnehaveklasseniveau og op – i alt fra matematik til kunsthistorie. Også på dansk med støtte fra LøkkeFonden.

Basale færdigheder ikke nok

Hverken Khan Academy eller Harvards online kurser er udviklet med henblik på udviklingslande som sådan. Men deres hastige udbredelse viser et kæmpe potentiale, især når man kigger på mindre velstillede samfund. Den globale analfabetisme er allerede faldet markant i de seneste årtier, og især i Afrika og Sydasien er udviklingen gået stærkt. På det afrikanske kontinent er det ofte under 50 procent af generationerne over 65 år, der kan læse. Men for de unge mellem 15 og 24 år er læsefærdighederne bedre, især i det nordlige og sydlige Afrika, hvor mellem 70 – 100 procent af de unge generationer kan læse og skrive. Det samme høje niveau for unges læsefærdigheder gør sig i dag gældende for alle andre kontinenter i verden, selvom der er store lokale forskelle. Men én ting er at kunne læse og skrive – noget andet er muligheden for at tillære sig specifikke, efterspurgte færdigheder. Ifølge FN kommer 9 ud af 10 børn i dag i grundskole. Det er en vigtig udvikling, men i mange af verdens fattigste lande er udfordringen nu at kunne tilbyde undervisning af tilstrækkelig høj kvalitet.

En software-revolution

Ifølge Jeffrey Sachs, der er professor og ekspert i bæredygtig udvikling fra Columbia University, er lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle det vigtigste af de 17 Verdensmål, som FN vedtog i 2015. Og han er ikke alene i den vurdering. Målet er også det mest populære blandt de næsten ti millioner mennesker, der stemte i FN’s online…

Læs hele artiklen om “Analyse: Kloden bliver klogere online” her: https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/analyse-kloden-klogere-online/

Onlinekursus - Find det næste her

Onlinekursus - Find det næste her

Det er i dag vigtigere end nogensinde før at holde sine kvalifikationer og dermed CV opdateret og relevant for arbejdsmarkedet. Teknologisk set er verden i en rivende udvikling, og der kommer hele tiden nye programmer, teknologier og medier, som man skal forholde sig til og eventuelt mestre.

Vil du have job i dagens Danmark, kan du derfor ikke hvile på laurbærrene og forvente, at den uddannelse du tog for 5 år siden stadig er relevant for arbejdsmarkedet i dag. Du bør i stedet løbende forny dit CV med ny viden og erfaring med diverse programmer og teknologier.

En god måde at holde sig opdateret er ved at tage på kurser, seminarer og workshops, det skriver blandt andet find-a-kasse-priser.dk. De traditionelle kurser med fremmøde 2-3 dage er dog desværre en ret dyr fornøjelse, og det er de færreste private, der har råd til at betale 3-6.000 kroner (ex moms) for et par dages kursus.

Den teknologiske udvikling har heldigvis også være med os på kursus-fronten, og der findes således masser af online alternativer til både de traditionelle kurser og seminarer. Lad os kigge på er par danske eksempler på online kurser, der kan gøre dig og dit CV mere attraktivt for arbejdsmarkedet.

Excel – Et standardprogram i næsten alle virksomheder

Der findes nærmest ikke den virksomhed i dag, som ikke i et eller andet omfang bruger Excel. Kigger du jobannoncerne for kontorjob igennem, vil du også opleve, at ”erfaring med Excel” eller ”kendskab til Excel” ofte er nævnt som en vigtig kvalifikation for at komme i betragtning til et job.

Excel er et program de fleste kender og har prøvet før, men det er de færreste, der ved hvordan man får det fulde udbytte af programmet og dets mange funktioner.

Excel er derfor en oplagt mulighed at dygtiggøre sig i, da det er yderst relevant for dit CV og noget som ikke alle er gode til.

På nettet finder du blandt andet dette kursus om Excel, hvor du kan lære Excel igennem en lang række videolektioner. Kurset indeholder desuden en e-bog, som du kan bruge som opslagsværk, når du engang skal ud og anvende dine nyerhvervede Excel-færdigheder i en jobsituation.

Online markedsføring og SEO – Bliv bedre til online

Flere og flere processer digitaliseres, og der findes efterhånden ikke en virksomhed med respekt for sig selv, som ikke har en hjemmeside eller webshop.

Arbejder du med marketing i en eller anden form, er det derfor vigtigt at holde sig opdateret på, hvordan en virksomhed markedsfører sig på de online medier, altså i søgemaskinerne (SEO) og på de sociale medier.

Der findes en del danske udbydere af online kurser i…

Læs hele artiklen om “Gør dig attraktiv for arbejdsmarkedet med danske onlinekurser” her: https://www.business.dk/company/goer-dig-attraktiv-for-arbejdsmarkedet-med-danske-onlinekurser

Onlinekursus - Find det næste her

Onlinekursus - Find det næste her

Udbudsloven findes nu som et onlinekursus

I samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Kammeradvokaten har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udviklet et onlinekursus i udbudsloven.

For at understøtte bedre indkøb i det offentlige har Campus, det offentliges portal for onlinelæring, udviklet et nyt e-læringskursus, der går i dybden med den nye udbudslov.

Onlinekurset er målrettet medarbejdere, der skal i gang med udbud og medarbejdere, der allerede arbejder med udbud.

Kurset består af to moduler:

Modul 1 introducerer medarbejderen til generel viden om udbudsloven:

  • Generelle principper
  • Anvendelsesområde
  • Forberedelse af udbud
  • Indkøbsmetoder

Onlinekursets modul 2 omhandler valg af udbudsprocedure og en gennemgang af, hvordan man gennemfører den valgte udbudsform:

  •     Afklaring
  •     Offentligt udbud
  •     Begrænset udbud
  •     Udbud med forhandling
  •     Light-regime
  •     Kontrakter under tærskelværdi

Hver udbudsprocedure afsluttes med…

Læs hele artiklen om “Udbudsloven som onlinekursus” her: https://www.bedreudbud.dk/nyheder/udbudsloven-som-onlinekursus

Onlinekursus - Find det næste her

Onlinekursus - Find det næste her

Regeringen klar med online-kursus som krav til ansatte i dansk svineproduktion. Men kursus på nettet er ikke nok, lyder kritikken.

Smitte med MRSA fra danske svinestalde spreder sig fortsat med flere end 1.000 tilfælde allerede i år.

Bakterien er et problem, fordi den kan smitte mennesker og er resistent overfor flere typer antibiotika.

Derfor er regeringen netop gået i luften med et nyt online-kursus, som fra nytår bliver lovkrav for alle som arbejder i med danske svin. Kurset tager op mod to timer og skal sikre, at alle medarbejdere i landbruget ved, hvordan de undgår at sprede smitten ud af staldene.

Men online-kurset møder kritik fra flere organisationer, der mener, at det slet ikke er nok til at mindske smitten.

– Der er rigtig mange nye begreber, man skal lære, og det er et e-læringskursus simpelthen for kort til, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening.

Landbruget tilfreds

Kurset er led i en bred politisk aftale, som skal forsøge at dæmme op for MRSA-smitten fra svin i Danmark og kommer til at gælde 10.000 medarbejdere i landbruget.

Ifølge en arbejdsgruppe, der blev nedsat, var den bedste løsning at gøre kurset til et en-dages kursus med underviser på et såkaldt AMU-center.

Men i stedet har fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) valgt en mindre model. Og det glæder landbruget.

– Det her er en god måde at få bredt viden hurtigere ud, end hvis man skal afholde fysiske kurser, siger Christian Fink Hansen, sektordirektør for svineproduktion i Landbrug og Fødevarer.

1.000 smittede i år

Sidste år blev 1.249 personer i Danmark smittet med svine-MRSA, og i år er foreløbig godt 1.000 personer blevet smittet. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Dyrelægeforeningens formand Carsten Jensen har selv taget online-kurset. Han påpeger blandt andet, at der ikke er krav om at svare rigtigt på spørgsmålene i testen til sidst.

– Niveauet er simpelthen for…

 

Læs hele artiklen om “Nyt online-kursus mod farlig smitte fra svinestalde får kritik” her: https://www.dr.dk/nyheder/penge/nyt-online-kursus-mod-farlig-smitte-fra-svinestalde-faar-kritik