Hvad er et onlinekursus?

Onlinekurser er i høj kurs for tiden. I tider hvor mange har været tvunget til at arbejde eller studere hjemmefra, er vores verden flyttet mere ind på nettet. Alt lige fra dagligvareindkøb til bestilling af rengøring sker online, og derfor er det helt naturligt, at vores læring følger med. Kurser på nettet vil aldrig erstatte den normale undervisning, men den kan tilbyde en større fleksibilitet, når det kommer til tid og sted.

Et onlinekursus er fremtiden for store dele af uddannelses- og undervisningssektoren. Når undervisningen flytter online, så tilbyder det bare en større fleksibilitet, som almindelig undervisning aldrig kan give. Der er større muligheder for at tilpasse onlinekurset sine arbejdstider, og det kan gøres både derhjemme eller fra en nærliggende café eller kontor.

Et onlinekursus er generelt billigere end at tage kurset på god, gammeldags manér. Forløbet er klar til afhentning, og du skal således bare betale for vejledning, eksamination og selvfølgelig undervisningsmaterialer. Derfor tilbyder onlinekurser også flere specifikke læringsmål, end normale kurser vil gøre. De retter sig ofte imod, hvad der i forvejen sker på nettet.

Internettet giver også en mulighed for, at du kan tage kurset, hvor end i landet du befinder dig. Du kan sågar sidde på den anden side af jorden, hvis det er der, du er. Et onlinekursus og anden virtuel undervisning vil aldrig kunne erstatte den fysiske, men den tilbyder nogle andre kvaliteter, som er værd at omfavne i fremtiden.

Hvordan virker et onlinekursus?

Et onlinekursus fungerer på den måde, at du tilmelder dig et undervisningsforløb over nettet. Efter betaling og anden formalia får du mulighed for at hente læsemateriale og undervisningsplan ned på din computer. Herefter kan du således gå i gang, som det passer dig. Hvert kursus online har deres helt egne guidelines for, hvordan det er bedst at følge det, men med den større grad af fleksibilitet, vil du fra starten opleve en helt anden form for autonomi end ved normal undervisning.

Medmindre andet er udlagt, er der intet, der forhindrer dig i at gennemføre onlinekurset, så hurtigt eller langsomt du vil. Når du er tilmeldt, så er materialet dit, og du kan gennemføre det, som det passer dig. Mange onlinekurser, der er tilknyttet universiteter og andre uddannelsesinstitutioner har en deadline tilknyttet til både tilmelding og eksamination. De læner sig så meget op af almindelige forelæsninger som muligt. Dog vil du opleve en langt større grad at autonomi, når det kommer til private onlinekurser. Her kan du stort set tilpasse onlinekurset, som du har lyst til.

Hvem udbyder et onlinekursus?

Det er både inden for det private og det offentlige, at onlinekurser begynder at finde fodfæste. Både Københavns Universitet og Århus Universitet tilbyder online undervisning og korte onlinekurser, der kan skræddersys til både faglig nysgerrighed, karriere eller specifik kompetenceudvikling. I samarbejde med Coursera tilbyder Københavns Universitet også gratis undervisningsforløb om alt fra filosofi til sundhed, miljø og jordens historie. Der er noget for enhver smag.

Det er værd at bemærke, at de gratis kurser ofte er derefter. Når du betaler for et undervisningsforløb hos private eller offentlige udbydere, så betaler du også for en helt specifik certificering, der er en blåstempling af dine evner.

På Niels Brock-instituttet har de specialiseret sig i onlinekurser. Et onlinekursus hos Niels Brock målretter sig mod arbejdsmarkedet, det kan være inden for ledelse eller anden virksomhedsteori. Hvis du eksempelvis er medarbejder i en virksomhed og I står med et projekt, du savner inspiration til, så har de hos Niels Brock måske et onlinekursus, der passer til jer.

Inden for ledelse og coaching finder du mange private udbydere af onlinekurser. Eksempel hos smartlearning.dk, hvor du kan tage den som en diplomuddannelse. Hos Teknologisk Institut tilbyder de masser af små, gratis onlinekurser i form at webinarer på en times tid, som er lette at tage og tilgængelige for alle.

Hos UC SYD er det blandt andet muligt at tage læreruddannelsen over nettet. Det har givet en langt større fleksibilitet hos dem med en allerede travl hverdag med børn eller andet job. De har et stort udbud af uddannelser som professionsbachelor, som man kan tage som fjernundervisning over nettet.

Stort set alle uddannelsesinstitutioner i dag, har et program for e-learning eller fjernundervisning, der gør det muligt at tage kurser og hele uddannelser online. Og der er flere på vej frem. Fleksibiliteten gør, at du kan tage en uddannelse i Esbjerg, selvom du rejser jorden rundt. Eller tage et kursus fra Skive College, mens du arbejder i København. Denne fleksibilitet gør, at mange institutioner tilbyder onlinekurser som en del af deres undervisningsprogram for at lokke flere studerende til.

Hvad er et onlinekursus? (2)

Hvordan finder man et onlinekursus?

Der er masser af muligheder for at finde onlinekurser, men for at søge skal det først og fremmest være muligt at gå på internettet. På onlinekursus.dk kan du primært finde kurser, du kan tage online. Der kommer løbende flere onlinekurser til, du kan søge blandt forskellige udbydere. En stor del af disse tilbud er onlinekurser og undervisning.

En simpel søgning på google kan også hjælpe dig mere specifikt. Er du interesseret i et helt specifikt onlinekursus, så er det bare med at søge det online. Der skal nok være en udbyder derude. Mange udbydere bruger specielle hjemmesider a la onlinekursus.dk og sociale medier til at markedsføre sig på, og derfor ligger informationerne allerede derude. Du skal bare søge efter dem.

Det anbefales dog, at man bruger gode og solide søgetjenester til at navigere i indholdet på nettet. Der er en overflod af tilbud og annoncer fra onlinekurser, der alle vil have dig som deres næste kunde. Så vælg derfor med omhu. De offentlige institutioner, der tilbyder online undervisning, har også deres egne søgemaskiner. Alle danske universiteter og uddannelsesinstitutioner har en oversigt over kurser, som de tilbyder online. Her står også nærmere krav til pris og certificeringer, deadline og så videre.

Hvem bruger et onlinekursus?

Et onlinekursus er i princippet for alle, der har lyst til at lære mere. Men det er primært folk, der allerede er i arbejde, som ønsker at fylde flere kompetencer på deres CV eller tager et specifikt onlinekursus for at styrke den virksomhed, de arbejder for. Det kan også være ledige og arbejdsløse, der ønsker sig kompetencer inden for et givent felt. Flere steder er det også muligt at tage enkeltfag som onlinekursus, så hvis man mangler noget for at færdiggøre en uddannelse, så er det muligt at gøre det online. Det handler først og fremmest om at styrke arbejdsmarkedet på længere sigt.

Dem, der tager onlinekurser, har måske en travl hverdag med arbejde og familie, der skal passes. Måske ønsker de at lave et karriereskifte eller tage den uddannelse, der blev afbrudt af personlige årsager. Med fjernundervisning og onlinekurser er det også muligt for mennesker, der bor langt ude på landet at opkvalificere sig uden at skulle bruge masser af tid om ugen på transport. Så onlinekurser er ikke bare til dem, der ønsker mere frihed i hverdagen, det handler simpelthen om at spare dyrebar tid, når der er meget andet i livet, der skal passes.

Og så er der selvfølgelig alle de ambitiøse ledere, der ønsker at styrke deres evner med onlinekurser inden for coaching og lederskab. Det handler selvfølgelig om at styrke virksomheden eller den afdeling, man er leder for, men når det kommer til lederskab, er der også personlige gevinster ved det. Man leder som menneske, og derfor kan der ligge en udfordring i personlig udvikling for dem, der sidder i virksomhederne med ambitioner om at tage næste skridt opad.

Hvad er et onlinekursus? (3)

Hvordan markedsføres et onlinekursus?

Et onlinekursus kan markedsføres på mange måder. Du oplever det først og fremmest på sociale medier. Facebook, LinkedIn og Instagram tilbyder alle noget forskelligt til forskellige målgrupper, men vigtigst af alt handler det om synlighed på så mange platforme som muligt. Her er Facebook og LinkedIn bedst egnede, når det kommer til onlinekurser – og dernæst bør onlinekursus.dk også indtænkes grundet gode placeringer i søgeresultater og deraf følgende kvalificeret besøgstrafik.

Mange virksomheder benytter sig allerede af LinkedIn, som rekrutteringsværktøj men også en platform, hvor man kan gøre opmærksom på projekter, forløb eller lignende. Alle inden for business og forretning holder øje med, hvad der sker på LinkedIn, og derfor er der gode muligheder for at blive set, hvis man eksempelvis sælger onlinekurser inden for ledelse, iværksætteri eller coaching.

Facebook er en platform, der orienterer sig om alt fra slægtsforskning til loppemarkeder, og der er efterhånden rig mulighed for at reklamere for stort og småt, uanset hvad man ønsker at promovere. Hvis du har et onlinekursus, du gerne vil gøre opmærksom på, kan du målrette det specifikke grupper af mennesker, det kunne være interessant og spændende for.

Hvis onlinekurser orienterer sig i en mere kreativ retning er det muligt, at Instagram kan benyttes som en promoveringsplatform. Her spiller kreativiteten en større rolle, fordi det i højere grad handler om den visuelle kommunikation og formidling. Derfor kan annonceringer af onlinekurser være lidt mere skjulte og mindre åbenlyse end hos de andre sociale medier.

Det er selvfølgelig også muligt at annoncere via google og almindelig linkbuilding på internettet. Så foregår det præcis som alt andet online markedsføring. Det er dog ret sikkert at måden som onlinekurser markedsføres på næsten udelukkende sker online.

Det er selvfølgelig muligt at annoncere for onlinekurser i gamle, analoge medier som fjernsyn og avis, men de potentielle kunder, som er interesserede i at lære noget online, de benytter i forvejen en computer med internet til at finde frem til det, de gerne vil lære. Onlinekurser er derfor også tilpasset en generation, der er vokset op med internettet lige ved hånden.

Hvad koster et onlinekursus?

Et onlinekursus kan variere meget i pris. Fra de helt gratis webinarer på en times varighed, til de længere kurser på universiteterne, som er SU-berettigede og de mere kostelige kurser, der retter sig mere mod ledere og mellemledere inden for erhvervslivet. Der er noget, som alle kan være med på.

Priserne for onlinekurser på Niels Brock er låste på 11.200 kr. for 10 ugers undervisning. Det er blandt andet kurser inden for strategisk ledelse, bæredygtig ledelse og almen lederuddannelse, som de tilbyder. Uddannelserne egner sig til ansatte i virksomheder, der ønsker at tage næste skridt for virksomheden og dem selv.

Hos smartlearning.dk koster det 7.590 kr. for 7 ugers onlinekursus i coaching og ledelse for 5 ETCS-point, og en diplomuddannelse i ledelse koster 9.890 kr. med 15 ETCS-point til gode. Du kan også finde onlinekurser i konflikthåndtering for helt ned til 99 kr., der dog ikke tilbyder nogle uddannelsespoint til gengæld.

På Teknologisk Institut kan du lære at programmere i C++ for 6.999 kr. Kurset er tilpasset, så det svarer til ca. 13 timers undervisning plus det løse. Desuden er kurset tilgængeligt i et år, så du kan tage det, når det passer dig. Det gælder for de fleste af onlinekurserne på Teknologisk Institut, om det er Machine Learning, Facebook eller Microsoft Office, der er lidt dyrere til 11.999 kr.

Hvis du vælger onlineuddannelsen som lærer på UC SYD, så er den gratis og SU-berettiget. Der er dog visse krav, der følger med, som du kan læse mere om på deres hjemmeside. De samme vilkår gælder for deres online uddannelse, som får en helt almindelig læreruddannelse, når det kommer til praktik og ETCS-point og så videre.

Hos GoLearn.dk har de lavet en abonnementsordning for onlinekurser. For 369 kr. om måneden kan du tage små onlinekurser i Facebookannoncering eller andre marketingsstrategier på sociale medier. Her handler det om, hvordan du lettest tjener pengene ind igen, så det kan være godt givet ud, hvis man er iværksætter eller på anden vis er ansat i en lille virksomhed, der skal gøre opmærksom på sig selv.

Onlinekurser er generelt billigere end almindelig undervisning, særlig når det kommer til ledelseskurser og lignende. Det kan være en god måde bare at lære at begå sig på internettet på, men også for at få mere erfaring inden for ledelse eller coaching. Her kan prisen på et almindeligt kursus være tre eller fire gange så højt som et onlinekursus. Så handler det udelukkende om læringsniveauet, er der masser af penge at spare, hvis man vælger at gå online for at lære eller tage kurser og uddannelse.

Her finder du dit næste onlinekursus.

Kommentarer

  • Pt. er der ikke skrevet kommentarer her...
  • Skriv en kommentar